Nytårsworkshop 2023

Selvkærlighed & visioner


En workshop til dig der vil have klarhed over hvad du vil i 2023

& hvordan du skaber det


Det her er en dag, hvor der er tid til dig.

Tid til at lande og mærke hvordan du skaber dit liv indefra - og hvad der skal ske, for at 2023 bliver et fantastisk år for dig.


De fleste af os har travle liv, hvor vi prøver at få alle mulige ting til at gå op - og i farten kan det, til tider, være svært at få sig selv helt med.


Jeg har skabt denne her dag for at skabe et rum, hvor du bliver groundet og kommer i dybere og kærligere kontakt med dig selv.

Workshoppen er til dig der:

nogle gange føler dig alt for presset, for at få det hele til at gå op - og gerne vil justere, så det bliver nemmere.

har et eller flere områder af dit liv, hvor du længes efter ny energi - mere liv - mere glæde.

kan blive bange for at du går i stå med dine livsønsker og drømme - fordi der er så meget andet der fylder.

gerne vil skabe mere livsglæde og flere gode oplevelser i 2023.

Og selvfølgelig til dig, der vil give dig selv en skøn dag i dejlige omgivelser, hvor du gør status og åbner op for alt det nye du gerne vil i 2023!

Med alt det der sker i verden - hvor vi nemt kan blive ramt af frygt og forvirring - kan det noget særligt at have oaser, hvor vi bliver støttet i at skabe vores liv fra tillid. Det er vigtigere end nogensinde at vande alt det der styrker os indefra - alt det der får os til at leve og til at sprudle.


Essensen af dagen er, at du bliver guidet igennem skønne øvelser, der giver dig klarhed over hvad der er det vigtigste for dig.

Og at når du går fra workshoppen, har du en inspirerende og konkret plan for, hvordan du vil give det plads og gøre det til virkelighed i dit liv.


Hvis det lyder svært eller uoverskueligt - så vid, at alt du skal gøre er, at møde op og lade dig guide igennem dagen. Jeg lover det bliver blidt, skønt og fyldt med dejlig energi. 


Samtidig er dagen en (nytårs)fejring af livet sammen med andre dejlige og inspirerende mennesker.  Vil du være med?

Du får:

6 timers digtid, hvor du i smukke og rolige omgivelser bliver guidet til klarhed over hvad der er det vigtigste for dig i 2023.

Det skønneste personlige vision board, som hver morgen minder dig om din vision.

Det visuelle kan noget særligt i forhold til at minde os om hvad der er vigtigt.

En konkret plan for, hvordan du handler på det der styrker dig - og hvordan du giver slip på det der ikke gør.

En selvkærligheds liste - så du ved præcis hvad du kan gøre for at tanke dig selv op i det nye år.

Adgang til en lukket Facebookgruppe efterfølgende, hvor alle der har været med kan dele og inspirere hinanden efterfølgende.

Vi slutter dagen med et glas bobler og en nytårsskål for os selv og for hinanden. Jeg glæder mig!

Det praktiske:


Dato: 21. Januar 2023

Tid: kl 10 - 16

Sted: Kronprinsessegade 10, 1. Sal. 1114 Kbh K. (Tæt på Nørreport)

Pris: 650 kr.

Mad: Der vil være en frokostpause - der er mulighed for at medbringe mad eller at købe lige i nærheden.

Påklædning: Afslappet tøj.

Tilmeld dig eller stil spørgsmål her:

 
 
 
 

Tidligere deltager siger:

”En fantastisk givende og selvkærlig dag, som ramte lige det jeg havde brug for, for at tage mine næste skridt.”


Mette Rosdahl

”Fantastisk med en dag kun for mig. Jeg havde en følelse af at ville en masse, men var ikke i stand til at konkretisere præcis hvad det var.

Lene fik mig til at arbejde med og fokusere på det, der gør mig glad, med at  finde MINE behov og til at lytte til mig selv. Jeg gik derfra opløftet og med konkrete redskaber til at fokusere på mål og handlinger.”


Rikke Mai Kristensen

”Det var så skønt at have en hel dag, der kun drejede sig om mig og mine behov for at fordybe mig i mit liv.”


Sara Hernes