Sådan kommer du

(& dine børn)

styrket igennem skilsmissen

1:1 sessioner

Dybdegående coaching til dig, der ikke bare vil komme igennem din skilsmisse - men som vil udvikle dig, og lande et sted, hvor du er gladere og friere end du var, før du blev skilt.

Afmagt, frygt, vrede, sorg, forvirring, tristhed og måske skam over at det ikke lykkedes, over at være blevet valgt fra - eller over, at være den der har ødelagt familien - er måske nogle af de følelser, du kan genkende hvis du står midt i - eller efter en skilsmisse.


Det kan være drænende og svært at finde vej og de fleste har tidspunkter hvor de kommer til at tvivle på om de overhovedet kan skabe et godt liv efter deres skilsmisse.


Noget af det sværeste i livet er, når den vi engang elskede, den vi holdt sammen med - den vi stiftede familie med, grinede med og stolede på – bliver den, der får os til at føle os svigtet, den der sårer os og gør os frustrerede og ulykkelige.


Eller når vi føler vi har opløst familien og gjort de andre kede af det, fordi vi ikke kunne holde ud at være i det længere.


For mange overskygger de svære følelser alt i en periode - og for andre, er der både lettelse og svære følelser sideløbende.


Uanset hvordan processen er for dig, så kan det være ekstremt krævende at skulle håndtere det følelsesmæssige, det praktiske - og et samarbejde omkring børnene, med et menneske som ikke længere er din nærmeste fortrolige – og som måske har såret dig dybt.


Men det kan også blive en transformerende proces. En proces, hvor du bruger alt det svære til at udvikle dig og til at skabe et liv med meget mere plads til dig, den du i virkeligheden er og alt det du i virkeligheden gerne vil.


Jeg har derfor samlet de bedste redskaber og skabt et rum, hvor alle de forskellige følelsesmæssige aspekter fra en skilsmisse kan få plads, blive bearbejdet - og hvor du kan blive støttet i din proces, uanset hvordan den ser ud.

Sessionerne er særligt givtige for dig der:

har brug for støtte til at håndtere de følelsesmæssige udfordringer der kommer op i processen.

gerne vil bearbejde din vrede, din sorg, din frygt og din afmagt… så skilsmissen ikke kommer til at spænde ben for din fremtid og alt det du vil i livet.

vil kunne stå stærkt i at guide børnene godt igennem skilsmissen.

ønsker at bevare din værdighed, selvom du (til tider) har lyst til at hævne dig.

har brug for et rum, hvor intet er forbudt at sige højt.

vil skabe et godt forældresamarbejde, selvom det er følelsesmæssigt udfordrende.

vil støttes i processen, så du kan skabe en inspirerende fremtid.

vil sørge for, at både din og dine børns fremtid, ikke bliver skabt fra dit sår og din frygt – men ud fra tilliden til at din situation er en mulighed for at vokse og at skabe noget, der er endnu bedre.

Det er forløsende og frisættende for både dig og dine børn, når du tager dine følelser alvorligt og bearbejder dem. Når du gør det, bliver der plads til dine drømme, din styrke, din glæde og alt det, du gerne vil med livet.


Og for dine børn betyder det, at du kan guide og støtte dem fra et stærkere sted, så de får den plads, de har brug for i deres proces.


Deres proces og deres følelser kan være helt anderledes end din. Det kan være de er i dyb sorg, raser voldsomt eller blive stille - men det kan også være at de synes det nye er spændende og har lyst til at dele deres glæde.

Uanset hvad, så er deres liv vendt på hovedet og de har brug for at blive set, rummet og guidet – hvilket kan være svært når ens egne følelser brager derudaf.


Når du har et rum til at bearbejde dit, kan du guide dem igennem fra en meget mere åben og tryg energi.

I sessionerne tager vi det op, du har mest brug for, der hvor du er lige nu. Og hvad enten det er en konkret problemstilling - eller det er, at "det hele” virker overvældende – så får du klarhed over, hvordan du kommer videre i forhold til det der fylder lige nu.

For dig betyder det, at du:

får mulighed for at tage hånd om, og ansvar for, dine svære følelser - så du fx ikke giver dem videre til dine børn.

kan få redskaber til hvordan du kommunikerer klart og tydeligt med din ex (omkring det der er vigtigt) uden at du bliver følelseskapret eller bare giver op.

kan få redskaber til at sætte sunde grænser og bede om det du har brug for.

får klarhed over hvad der er det bedste at gøre, skridt for skridt, i lige præcis din situation.

tager dig selv alvorligt nok, til at skabe et bedre liv efter skilsmissen.

får mulighed for at kigge på og slippe de mønstre du ikke ønsker at tage med i dit næste forhold.

får redskaber til at skabe en styrkende indre dialog – hvilket gør en kæmpe forskel for hvordan du har det og hvad der er muligt for dig.

får redskaber til den selvkærlighed og egenomsorg der er så vigtig, men som kan være svær i en krisetid.

får mulighed for at åbne op for en ny begyndelse og et helt nyt liv.

Styrket igennem skilsmisse er ikke juridisk rådgivning om regler, rettigheder og paragraffer – det er følelsesmæssig bearbejdning, forløsning og udvikling – som giver dig egenomsorg, overblik og styrke.

Det praktiske

Dig tid

Priser

Sessionerne foregår over telefon eller Zoom. Det er vigtigt at du har et headset og en notesbog.

Du kan altså sidde hjemme i sofaen under et tæppe med en kop te, uanset hvor i landet du er.

Det er 100% nærende digtid.

Hver session varer 60 minutter, og alt vi taler om, bliver naturligvis behandlet fortroligt.

1 session: 800 Kr

5 sessioner: 3.500 kr


Book din tid her:

 
 
 
 

Integrative Coach Professional

v. Debbie Ford & Pernille Melsted

Shadow Facilitator

v. Pernille Melsted